Klosterliv

En nonne gør ikke noget specielt, har ikke en særlig mission. Selv om hun arbejder med jorden, er hun ikke bonde; selv om hun skriver, er hun ikke forfatter – og hun maler uden at være maler. Det essentielle i en nonnes liv er at være og at virke for Gud. Mangfoldigheden i hendes liv afspejler Guds uendelighed.

Som nonne må man føle sig kaldet og af hele sit hjerte ønske at søge Gud og at være for Gud.

   

Lyt min søn, til din læremesters forskrifter; vend dit hjertes øre og tag velvilligt mod din kærlige faders formaning og udfør den i gerning, for at du ved arbejdsom lydighed kan vende tilbage til Ham, som du i slap ulydighed var gået bort fra. (Benedikts Regel, Prol. 1-2)

Når Herren søger sin arbejder i folkemængden som Han håber dette til, siger Han påny: Hvem er det menneske, som er glad for livet og ønsker at se gode dage? Hvis du hører dette og svarer: Det vil jeg!, siger Gud til dig: Hvis du vil have det sande og evige liv, skal du vogte din tunge for ondskab og dine læber for at tale svig, du skal hode dig fra det onde og gøre det gode, søge freden og stræbe efter den. Og når I gør dette, vil mine  øjne hvile på jer og mine ører hører jeres bønner, og førend I når at påkalde mig, vil  jeg sige til jer: ”Se, her er jeg!” (Benedikts Regel, Prol. 14-20).